HVERDAGENS
HELTE
HELTE
Hos GripGrab er vi alle slags cyklister og vi ved at pendling betyder forskellige ting for forskellige cyklister. I løbet af to årtier har vi udviklet cykeludstyr og draget erfaringer fra cykelture til og fra arbejde gennem de skandinaviske årstider, så vi ved en ting eller to om udfordringerne ved at pendle på cykel: regnfulde dage, kolde morgener, utrygheden i tæt trafik og mere til. Med tiden har vi udviklet løsninger på disse udfordringer og indarbejdet dem i vores brede udvalg af cykeludstyr til alle forhold.
Vi ønsker, at flere cyklister skal opleve fordelene ved cykelpendling, og vi har gjort det til vores mission at skabe løsninger på de problemer man oplever, når man cykler til arbejde. Oplev vores udvalg af pendler-essentials, og læs videre for tips og råd om cykelpendling.
KUNSTEN AT PENDLE
Uanset om din næste cykelpendling er af valg eller nødvendighed, i byen eller på landet, som træning eller afslappet transport, er her en liste over de mest almindelige udfordringer for cykelpendleren - og måder at overvinde dem på.
At blive fanget i en regnbyge er en sikker måde at få en dårlig start på din dag. Bliver man våd, bliver man kold og det gælder især for dit hoved, hænder og fødder. Vandtætte handsker og skoovertræk holder dig varm, tør og komfortabel. Vandtætte produkter er essentielle for alle pendlere.
Hi-vis (high visibility) udstyr er særligt relevant for den urbane pendler, men også for dem, der cykler på mørke landeveje, hvor cyklister er mindre forventet af bilister. Hi-Vis handsker og skoovertræk hjælper med at gøre dig synlig i trafikken da de sidder på bevægelige kropsdele og derfor vækker ekstra opmærksomhed.
Hvis du pendler på cykel året rundt, er det afgørende at holde dig varm og komfortabel, når kulden tager til. Men det handler ikke om at tage så meget tøj på som muligt, da overskydende varme hurtigt vil forårsage sved og dermed unødvendig fugtighed. Lag-på-lag af tilpas varmt og åndbart tøj skal tilpasses din måde at cykle på. Med et baselayer tæt på kroppen og et vindtæt lag yderst har du grundprincipperne på plads, og kan supplere med isolerende lag imellem.
Som pendler er dit udstyr ude på frontlinjen mod forholdene. Regn, vind og sprøjt fra både regn og underlag, kan gøre det til en barsk affære især om vinteren. Handsker og skoovertræk yder beskyttelse og er lavet til kontinuerligt at blive brugt dag efter dag. De kan modstå forholdene. At investere i holdbarhed er at investere i den gode oplevelse.
Bevidst valg af rute med henblik på at cykle gennem skoven for eksempel, kan medføre ændringer i underlaget og nye udfordringer. På grusveje kan der være behov for optimalt greb på styret, så et par handsker med silikonegreb på håndfladen er den rigtige løsning. Sådanne handsker kan samtidig bruges til weekendture på mountainbike eller gravelbike og giver dermed muligheder for alsidighed i brug af handskerne.
Lag-på-lag princippet, med et baselayer tæt på din hud, er den fornuftige løsning for at forblive komfortabel under dine pendler-ture. Yderst vælger man som regel et åndbart og vindtæt beskyttende lag og imellem disse to lag vælger man et tilpas isolerende lag baseret på vejr og temperatur. Ved at bruge baselayers med Polygiene® teknologi undgår du stoffer, der opbygger dårlig lugt over tid, og holder dit udstyr friskt og klar til næste tur.
At klæde sig på til pendling betyder forskellige ting for forskellige ryttere. En engageret rytter, der bruger pendlingen som træning, vil se anderledes ud end en mere afslappet pendler - men deres prioriteter er ens: valg af udstyr, der optimerer deres måde at cykle på. Funktionalitet kombineret med vores tidløse design matcher både træningsturen og hverdagstransporten. Vores
produkter er designet til at fungere med dit foretrukne look, uanset om dit look er hurtigt og tætsiddende eller en mere afslappet hverdagsstil. Vores vandtætte strikkede produkter er gode eksempler på vores tilgang til at kombinere subtil elegance med en fremragende funktionalitet.
Brug din telefon uden at tage dine handsker af. Touchscreen-funktionalitet giver dig mulighed for at betjene din telefon med handskerne på. Du kan besvare en telefonopkald, vælge en playliste eller navigere på et kort uden at tage handskerne af, og holder dermed varmen i hænder og fingre.